s

Dynamo Coffee Blog

  • La Esperanza, Agua Dulce, Guatemala
  • Martin Herlak

La Esperanza, Agua Dulce, Guatemala

Esperanza er et af de mest utrolige steder, jeg har besøgt. Jeg havde fået at vide inden mit besøg, at stedet føltes lidt som at være en del af kulissen til en Jurassic Park film og det var en meget rammende beskrivelse.

Gården har ligget mere eller mindre øde hen i 10 år og er først for alvor begyndt at producere kaffe igen de sidste 4 år og det ses tydelig på den omgivende bevoksning, der er vild, utæmmet og med en et stort jungle præg. Jurrasic Park fornemmelsen underbygges på fornemmeste vis af de store stålporte/sluser man kører igennem for at komme ind til selve hovedbygningen.

Inderste porte til Esperanza, Guatemala

I sin storhedstid er der ingen tvivl om at Esperanza har været en gigant - det har uden sammenligning været den største gård i Agua Dulce området. I mange år fungerede den som central vådmølle for alle de små bønder i regionen. Op igennem 80’erne og 90’erne har man jævnligt solgt mere og mere land fra og gården består i dag kun af en brøkdel af sine oprindelige marker.

Gården ejes i dag af Otto Herrera og hans familie har ejet den siden starten. Otto bor ikke selv på gården, så hans søn, Octavia Herrera Perez, er den ansvarlige på stedet. Han har dog god og uvurderlig hjælp af Nayo, som har arbejdet for Herrera familien i 35 år, hvoraf de sidste 19 år har været som manager.

Vådmøllen og terrasserne til at tørre kaffen på er enorm! Terraserne fortsætter nærmest så langt som øjet rækker og anlægget er i dag voldsomt overdimensioneret, hvilket nok også er en del af forklaringen på at dele af anlægget trænger til renovering.
Det er ikke fordi Esperanza er en specielt lille gård - i sæsonen har de stadig omkring 150 aflønnende plukkere til at hjælpe. De har stadig 12 forskellige marker, såsom Cedros, Caturra, el Mojon, m.m. Flere af dem er ret små lots, men Otto Herrera er begyndt at tilbagekøbe flere af de gamle og oprindelige Esperanza marker.

På gården forsøger man så vidt muligt at være selvforsynende med gødning, og man bruger primært gede - og komøg samt den komposterede skal fra kaffebærret. Skallen er et restprodukt fra vådmøllen.

Kaffen bliver fermenteret i mellem 48 - 72 timer og tørringen tager typisk 4 til 7 dage afhængig af vind og vejr. Det er en meget traditionel måde at håndtere kaffen på i Huehuetenango regionen i Guatemala.

Jeg har smagt kaffen fra Herreras gård 3 år i træk, og den har hvert år haft et højt og stabilt niveau. Da jeg cuppede den i år var jeg dog straks klar over, at jeg blev nødt til at komme ud og besøge gården og se forholdene. Kaffen havde en god fyldig sødme og en helt tydelig smag af mild mørk chokolade og nougat.
Jeg var straks klar over, at den skulle være basis i vores nye espresso!

  • Martin Herlak

Antal kommentarer (2)

  • Feb 22, 2018

    Arcaboiço rápido, de acordo com Alumínio. http://vaobepnauan.com/huong-dan-cach-nau-pho-bo-tai-nha-don-gian-voi-cong-thuc-co-dien/

    — disco de corte

  • Dec 29, 2016

    Reading posts like this make surfing such a pluarese

    — Reignbeau

Skriv en kommentar