s

Dynamo Coffee Blog

  • Lidt om vores Direct Trade model
  • Martin Herlak

Lidt om vores Direct Trade model

Jeg kommer helt sikkert til at lave mange blogindlæg om lige præcis det her emne, da der er så mange spændende aspekter og perspektiver forbundet med det.

Direct Trade er den handelsmodel, vi foretrækker at bruge, når vi køber vores råkaffer hjem til ristning, og i alt sin enkelthed så er der kun 3 krav forbundet med modellen:

Vi skal betale minimum 25% over FairTrade® prisen.

Vi skal besøge producenten af kaffen hvert år.

Vi skal kunne dokumentere at vi overholder kravene.

Nu lyder det jo ikke i sig selv særligt spændende, men jeg vil gerne prøve at opridse nogen af de mange perspektiver, der er i at bruge DirectTrade®.

I langt størstedelen af de kaffeproducerende lande er levestandarden virkelig lav og for mange er det en kamp at få hverdagen til at hænge sammen. Det at producere kaffe til det almindelige konsummarked er forbundet med meget stor økonomisk usikkerhed, da kaffe, som er et spekulationsobjekt på børsen ligesom andre råvarer som olie & guld, svinger meget i pris og oftest i den meget lavet ende af prisskalaen. Det er et meget uigennemsigtigt og usikkert marked, som den enkelte bonde ingen indflydelse har på overhovedet. Derudover er det et marked, der er præget af utallige mellemmænd, hvilket kun gør bondens andel endnu mindre.

At bonden ikke kan få en anstændig afregning for sit produkt føre til flere helt åbenlyse problemer. Det største problem er selvfølgelig at bonden får sænket sin, i forvejen, lave levestandard. Mange steder er det i dag en underskudsforretning at dyrke kaffe og mange ligger derfor deres produktion om til andre afgrøder. Et andet problem er at den dyrkede kaffe bliver af stadig lavere kvalitet, da der ikke investeres hverken tid eller penge i produktionen. Ikke af lyst, men af nød.

Det vi gerne vil med DirectTrade® er at skabe en bæredygtig produktion af kvalitetskaffe baseret på transparente handelsmodeller og gode relationer. Det er vigtigt at understrege og forstå, at der ikke er tale om et socialt eller økonomisk hjælpeprogram, men i stedet en metode til at belønne de bønder, der producerer kaffe af højeste kvalitet. På den måde skal modellen gerne vise overfor den enkelte bonde, at det kan betale sig at investere ekstra tid i at producere en råvare af højeste kvalitet.

I praksis gør vi det, at vi aftaler en pris direkte med den enkelte bonde fra år til år. Prisen skal altid afspejle kaffens kvalitet og vi betaler altid væsentlig mere end verdensmarkedsprisen.

Når de nye høste begynder at komme ind i år, så vil alle afregningerne til den enkelte bonde også fremgå af hjemmesiden.

Vi besøger ikke kun den enkelte producent for at smage deres kaffe og aftale priser, men i høj grad også for at udveksle ideér og erfaringer, samt styrke vores personlige relationer. Alt sammen med det mål for øje, at vi hele tiden skal arbejde efter at producere bedre kaffe.

Vi forsøger også jævnligt at snakke eller skrive med de enkelte producenter i løbet af året for at følge med i årets gang hos dem.

Det er i meget korte træk sådan vi bruger vores DirectTrade®-model, men der vil løbende komme flere blogindlæg og opslag på de sociale medier om dette, da det er en af grundpillerne i vores kafferisteri.

Vi er flere gange blevet spurgt om, hvorfor alt vores kaffe så ikke er DirectTrade. Det skyldes at vi er et forholdsvist nyetableret risteri med stadig større efterspørgsel, og har derfor haft svært ved at kunne forudse vores præcise behov for råkaffe. Samtidig har vi været meget bevidste om ikke at købe mere kaffe end vi kan nå at bruge på en sæson, da vi gerne vil præsentere så frisk kaffe som muligt. Så for at udfylde hullerne i vores sortiment køber vi stadig enkelte kaffer på verdensmarkedet, men vi arbejder målrettet på at kunne undgå denne situation.

 

  • Martin Herlak

Antal kommentarer (2)

  • Maj 20, 2018

    Amazing! Its really amazing piece of writing, I have got much clear idea regarding from this post.146832

    — Oscar

  • Feb 11, 2018

    China DeAndre Carter Jersey -Welcome to buy cheap wholesale cheap nfl jerseys china stitched with
    free shipping and best service in our jerseys online shop.

    — Ronda

Skriv en kommentar