s

Dynamo Coffee Blog

  • Finca Pena Roja er endelig tilbage.
  • Martin Herlak

Finca Pena Roja er endelig tilbage.

Den friske høst fra Guatemala er nu på hylderne.

Udsigten fra Finca Pena Roja

Vi er super stolt over at vi for 4. år i træk har mulilghed for at præsenterer jer for Guiterrez' familiens kaffe fra gården Finca Pena Roja i Huehuetenango regionen, Guatemala

Den første kaffe fra farmen vi har på hylderne i år er fra marken La Reforma - den selvsamme mark, hvor vi købte vores første parti Direct Trade kaffe nogensinde.

Marken La Reforma ligger i umiddelbar forbindelse med familiens beboelse. Ligesom Claveles marken, så er la Reforma kendetegnet ved en helt ekseptionel stor sortsvariation med masser af Bourbon, Caturra, Caturai, Pacamara, Arabica, Nancy (Gul variant) og mange andre.

Gul Nancy på La Reforma

Der er også mange skyggetræer på markerne i forhold til mange af de andre marker i området. På den måde så modner kaffen lidt langsommere end ellers, hvilket hjælper til med at udvikle mere komplekse smage og aromaer i bærrene.

Jeg var så heldig i år, at få overtalt Robins far Jesus til at vandre med mig rundt på markerne, så jeg kunne lære lidt mere om stedets historie. 

Jesus Guiterrez grundlagde gården i starten af 1960'erne og de første år bestod den kun af marken La Reforma, som strækker sig fra huset og ned til floden Aqua Dulce. Siden har de købt små stykker land op og i år smagte vi for første gang kaffe fra deres nyeste mark "El Huerto". 

Da Robin overtog driften af gården indførte han, at de typisk plukker bær fra hver enkelt træ 5 eller 6 gange i løbet af sæsonen:

De laver en såkaldt forhøst, som er den første høst, hvor alle de tidligst modnede bær samt de bær, der er ramt af sygdom plukkes. Derfor er bærrene i den første plukning også altid af meget blandet kvalitet og har derfor heller ikke samme smagskvalitet som de andre plukninger.

Røde bær på Finca Pena Roja

De næste 3 eller 4 plukninger er der hvor man finder den højeste kvalitet og hvor man hele tiden sørger for kun at plukke de fuldmodne røde bær. Det er et stort og besværligt arbejde at gå hver enkelt gren igennem på hver eneste træ så mange gange, men det er helt afgørende for at få den bedst mulige kvalitet.

Til sidst foretager man en efterplukning, hvor man plukker alle de resterende bær af træerne, også dem der ikke nåede at modne. Disse bær er af meget lav kvalitet og er oftest dem, den enkelte bonde beholder til eget forbrug.

Kaffen fra La Reforma er super velbalanceret med en meget fin sødme og en let frugtsyre. Den har lette smagsnoter af mælke chokolade og honningmelon.

Det er helt tydeligt at kvaliteten bare bliver bedre og bedre for hvert år og det er derfor også dejligt at vi har mulighed for igen at betale Robin en pris, der afspejler det store arbejde og den gode kvalitet han endnu engang har præsteret. Det er bare endnu en fordel ved at handle DirectTrade. 

 

  • Martin Herlak

Antal kommentarer (1)

  • Aug 20, 2017
    By dealing together, both of you can address problems of self-esteem and mutual trust. Once you discover the most effective natural options, you’ll be able to yet again have full control of your sexual pleasures.

    — Achissiode

Skriv en kommentar