s

Espressokaffe

Espressokaffe

Ligesom med vores filterkaffer er vores espressokaffe sammensat af grønne bønner, som vi har købt via Direct Trade modellen. Vores udvalg af espressokaffe skifter ofte og vi har altid mindst 2 forskellige espressokaffer i sortimentet:

En enkeltmarksespresso og en espresso blanding.

Der er naturligvis stor smagsmæssig forskel på disse to espressoer, og vi har skrevet lidt om vores tilgang til de forskellige espressoprofiler nedenfor.

Enkeltmarks espressokaffe

Dynamo Coffees enkeltmarks espressoer, eller single origins, som det hedder på engelsk, vil ofte være espresso med en mere markant og tydelig smagsprofil end den du finder i vores espressoblends, men det forholder sig dog ikke altid sådan. 

Derfor har alle vores kaffe også påtrykt en smagsprofil på pakken, så du altid kan se, hvad du kan forvente at hver eneste kaffe.

Når vi vælger at riste en kaffe til vores enkeltmarks espresso, så gør vi det fordi vi mener, at den har nogle karakteristiske egenskaber, som vil være spændende at præsentere uden “indblanding” fra andre kaffer. 

Smagen er selvfølgelig den vigtigste egenskab, men vi ligger også stor vægt på andre elementer som mundfylde, balance og sødme. 

Mange foretrækker at drikke vores enkeltmarks espresso som ren espresso eller i en lille espressobaseret mælkedrik, såsom cortado, men det er selvfølgelig en smagssag.

Hvis du har godt styr på din espressomaskine og din espressokværn, så kan du også bruge vores sortiment af filterkaffe til at brygge espresso på. Det kræver noget justering af både udstyr og brygopskrift for at gøre det, men det giver dig ekstra mulighed for at eksperimentere med endnu flere smagsoplevelser end ellers

Espresso blanding

Tankegangen bag vores espresso blend er at kombinere de bedste sider fra forskellige kaffer i en pose. 

Vi går efter at designe en smagsprofil som er mere tilpasset de espressobaserede mælkedrikke som cappuccino og latte, hvorfor at de forskellige blandinger oftest har en tydelig sødme, masser af mundfylde og en behagelig afrundet syre.  

På den måde harmonerer vores espresso blanding bedst med den skummede mælk.

Under hver enkelt espressokaffe vil vores brygopskrift også fremgå, så du har noget at støtte dig til, når du skal indstille dit udstyr til din nye kaffe.

Vores opskrift er opbygget således at vi opgiver:

- Vægten af den brugte mængde kaffebønner.

- Vægten af den færdigbryggede espresso.

- Tiden, det tager at brygge espressoen.

Brygopskriften er kun en vejledning, da man selvfølgelig også med andre opskrifter kan opnå et godt resultat. Husk at det altid er smagen, der er afgørende og ikke at følge nogle tal.