s

Filterbryggere

Filterbryggere

Hos Dynamo Coffee er vi store fans af filterkaffe! En velbrygget kop filterkaffe giver en meget ren og transparent kop kaffe, hvor alle de mange nuancer træder tydeligt frem. De forskellige filterbryggere fremhæver også forskellige smagsegenskaber ved kaffen.

Der findes et utal af varianter og mærker indenfor filterbryggere, og vi har samlet alle de bedste her hos os.

Hvad skal man vælge?

Det er helt afgjort en smagssag, hvilken kaffebrygger man skal vælge. Både med hensyn til brygegenskaber og udseende, men det er en god idé, at overveje følgende:

 

- Hvor meget kaffe man vil brygge af gangen.

- Hvor nem den skal være at brygge på.

- Hvor transportabel skal den være.

Hvis du kun skal lave en enkelt kop kaffe, så kan du vælge mellem Chemex, Hario V60, Kalita Wave eller Aeropress. De sidste 3 er også nemme at have med på farten, men Aeropress er helt sikker vores personlige favorit som rejsemakker.

Aeropress er en super handy kaffebrygger, der også giver rig mulighed for at eksperimentere med forskellige bryggeteknikker og metoder, hvis man ønsker det.

Harios V60 tragte og Kalitas Wave serie kan også brygge både 2 og 3 kopper kaffe.

Det kræver mere øvelse og teknik at brygge god kaffe på Harios V60 end på Kalitas Wave, men til gengæld så giver den også en kop kaffe, med en anelse mere klarhed over hele smagsregistret. Det er meget små nuancer vi taler om, og til Kalitas fordel tæller helt sikker at den er super nem at brygge på.

En anden kaffebrygger, der er nem at bruge er Clever. Den skiller  sig ud ved at man blot kommer den kværnede kaffe og det varme vand op i tragten og efter et vist stykke tid placerer den over en kop eller kande, hvorved kaffen løber igennem filteret og er så klar til servering.

Chemex

Hvis vi skal brygge 3 kopper eller mere, så bruger vi altid en af filterbryggerne fra Chemex. Den er meget nem at brygge på og det tager kun få minutter at brygge helt op til 8 kopper kaffe. 

Det er rigtig nemt at brygge god kaffe på en Chemex og så er det, efter vores mening, nok også den smukkeste kaffebrygger der findes.

Den klassiske Chemex er modellen med trækrave og lædersnøre, men den findes også i en udgave med glashank. Det er uden sammenligning Chemex med trækrave, som vi sælger flest af, men vi har mange der køber den med glashank til andre formål en lige præcis kaffebrygning. Vi har solgt rigtig mange, der bliver brugt både til vin, vand eller te.

Uanset hvilken kaffebrygger du køber her hos os, så er du altid velkommen til at skrive eller ringe, hvis du har brug for noget hjælp til at komme igang. 

Vi har testet alle de modeller vi sælger og vi brygger på dem dagligt, så vi kan altid hjælpe dig med at få mest muligt ud af dit nye køb.

Under hver enkelt kaffebrygger her på hjemmesiden, vil du også kunne finde mere information om hvordan du bruger dem.